EN
Hurtige links
Når polyurethan-vandtætningsbevægelser påføres beton- og murværksoverflader, skaber de en så tæt barriere, at vandet bogstaveligt talt ikke kan trænge igennem på molekylært niveau. Det, der gør dette forskelligt fra de gamle membraner, er, hvordan det faktisk trænger ind i de små overfladeporer og derefter hærder til noget, der er fleksibelt, men alligevel solidt nok til at modstå alvorligt vandtryk. Derfor foretrækker entreprenører at bruge det på fundamentvægge, kælderetager og andre steder, hvor fugt ofte trænger ind fra under terrænniveau. Reelle tests har vist, at disse belægninger holder i årevis, selv når de konstant udsættes for vand, hvilket forklarer, hvorfor de bliver standardløsninger i områder, der er udsat for oversvømmelser eller generelt fugtige forhold. Materialet hæfter meget godt til støbt beton, de CMU-blokke, vi ser overalt, og endda naturlige stenoverflader. Denne stærke binding betyder, at der ikke opstår løsning med tiden, og det forhindrer også skader forårsaget af vand, der trænger ind i revner og fryser, eller korroderer metalarmering dybt inde i konstruktionerne.
Når polyurethan påføres som en væske, skaber det en jævn og plan overflade, der fjerner irriterende samlinger, overlappende områder og forbindelsespunkter, som ofte tillader vandtrængsel ved traditionelle plade- eller flisesystemer. Den solide struktur kan faktisk dække små revner op til ca. 2 mm brede og stadig klare små bevægelser i bygningskonstruktionen uden at briste. Praktiske tests viser, at installationer uden samlinger reducerer utætheder med over 70 % sammenlignet med systemer sammensat af flere dele. Det, der gør dette materiale så effektivt, er dets evne til at tilpasse sig jævnt til vanskelige former som hjørner, rør, der stikker ud, og alle slags ujævne overflader. Dette sikrer, at belægningen overalt har den korrekte tykkelse, især i områder, hvor vand typisk først trænger ind.
Polyurethanvandtætningsbelægninger forbliver fleksible, selv når de udsættes for skarpe UV-stråler og voldsomme temperatursvingninger, hvilket gør dem særlig vigtige til tage og ydervægge, der er udsat for direkte sollys. Laboratorietests har vist, at disse belægninger bevarer omkring 95 % af deres oprindelige elasticitet efter mere end 5.000 timer med simuleret vejrpåvirkning. Det er langt bedre end traditionelle asfalt-systemer, som typisk kun holder cirka en tredjedel så længe under samme temperatursvingninger. Materialet revner eller bladrer sjældent, fordi det klare den konstante udvidelse og sammentrækning forårsaget af døgnets temperaturskift. Dette er især vigtigt i områder som ørkener, hvor det er meget varmt om dagen og koldt om natten, eller ved kyster, hvor saltluft fremskynder slid og nedbrydning af byggematerialer.
Undersøgelser har vist, at polyurethanmembraner forbliver helt utætte, selv efter lang tids udsættelse for stående vand og over 100 frys-tø-cykler. Konstruktioner i hele Nordeuropa, som udsættes for barske vintertemperaturer ned til minus 30 grader Celsius samt konstant udsættelse for saltvand fra kystområder, har ikke vist tegn på slid eller ydelsesproblemer efter 15 års brug. Da disse membraner ikke har samlinger, hvor problemer typisk opstår, undgår de det almindelige problem med istryksskader, som ses ved traditionelle systemer med samlinger. De økonomiske fordele er også betydelige. Vedligeholdelsesmænd rapporterer, at genbelægningsudgifter kan reduceres med omkring 60 % i forhold til almindelige bituminøse belægninger, hvilket gør disse materialer langt mere omkostningseffektive over deres hele levetid.
Polyurethanvandtætningsbehandlinger kan strækkes over 400 % og tilbageføres mere end 95 % af deres oprindelige form. Disse behandlinger bevæger sig sammen med den overflade, de påføres, i stedet for at modvirke den. De fungerer særdeles godt til at dække revner op til 3 millimeter og kan klare tusindvis af bevægelser uden at bryde ned ifølge ASTM-standarder. Dette gør dem især velegnede til steder som parkeringskældre, udendørs områder og bygningsfundamenter, hvor temperatursvingninger forårsager udvidelses- og kontraktionsproblemer. Traditionelle behandlinger har tendens til at revne under belastning, men polyurethaner absorberer faktisk trykket og returnerer til deres oprindelige position. Dette hjælper med at undgå varige skader og eliminerer de spændingspunkter, der normalt fører til tidlige systemfejl i almindelige vandtætningsløsninger.
Polyurethan-vandtætte belægninger klare sig ret godt over for alle slags kemikalier. De tåler baser i nye betonblandinger, modstår skader fra vejsalt anvendt om vinteren og holder endda stand over for milde industrielle syrer uden at bryde ned over tid. Det faktum, at disse belægninger ikke reagerer kemisk, betyder, at de varer meget længere, når de påføres forskellige overflader såsom betonvægge, murværk eller stålkonstruktioner. Hvad der gør dette materiale så værdifuldt for bygherrer, er dets evne til at fungere sammen med almindelige byggematerialer, samtidig med at det tåler hårde forhold. Derfor ses det ofte anvendt i steder, hvor almindelig vedligeholdelse ikke er let eller økonomisk forsvarligt, som fleretagede parkeringsgarager eller travle bypladser. Når noget kan modstå både kemisk påvirkning og fysisk belastning samtidigt, reduceres behovet for reparationer. Dette resulterer i besparelser i penge og tid for ejere, der ønsker bygninger, som forbliver beskyttet uden konstant opsyn.
Polyurethanbehandling foretrækkes på grund af sin evne til at skabe en sammenhængende, utætt barriere, der modstår vandtrængsel på molekylært niveau, hvilket gør den yderst effektiv til at holde overflader tørre og forhindre fugtskader.
I modsætning til traditionelle membraner med sømme og samlinger påføres polyurethanbehandlinger som væsker, hvilket skaber sømløse overflader og markant reducerer risikoen for utætheder. De tilpasser sig godt til komplekse former og ujævne overflader og bevarer en ensartet tykkelse samt fremragende tætningsegenskaber.
Hårde miljøer såsom tage, facader og områder udsat for oversvømmelser eller ekstreme vejrændringer drager mest fordel, pga. polyurethans UV-stabilitet, modstandsdygtighed over for termisk cyklusbelastning samt holdbarhed mod stående vand og frost-tø-cykler.
Ja, polyurethanbelægninger har bred kemisk modstandsdygtighed og kan tåle påvirkning fra alkalier, isoprøvelsesmidler og svage syrer uden at nedbrydes, hvilket gør dem velegnede til industrielle og bymæssige omgivelser, hvor der er risiko for kemisk påvirkning og behov for vedligeholdelse.
